til opstart på jagttræning

De ting, man skal i gang med, når den grundlæggende lydighed er i orden er:

Markering, enkelt- og dobbeltmarkering
Dirigering, ligeud, bagud, højre/venstre og med stop
Frit søg
Dummier / vildt
Skud

Inden du starter er det vigtigt at du har besluttet, hvilke kommandoer, du vil bruge, og hvilke fløjtesignaler du vil anvende. Har du ikke allerede anvendt en fløjte ved lydighedstræning, må du have anskaffet én. Køb en fløjte af ben eller plastic. Plasticfløjterne har den fordel, at de er forsynet med et nummer. Mister du din fløjte vil du kunne få én med samme lyd, som den du havde, blot du ved, hvilket nummer det var. Benfløjterne har alle forskellig lyd, ikke noget vi mennesker kan registrere på samme måde som hunden. Men er hunden trænet med én bestemt fløjte kan det være vanskeligt at gå over til at bruge en ny.

Når du har anskaffet fløjten, så gå ud og øv dig uden hunden. Find de fløjtesignaler, du vil bruge til hjemkald, til sit og stop samt til områdefløjt

Fløjtesignalerne kan være:
Hjemkald: 2 korte fløjt
Sit/stop: 1 faldende tone
Områdefløjt: trillefløjte (benfløjten) eller små korte fløjt, hurtigt efter hinanden

Denne videregående træning er sjov og spændende, helt anderledes end triviel lydighedstræning, men det er vigtigt at lydigheden stadig trænes, så hunden ikke glemmer dette. Brug lydighedstræningen med lineføring, fri ved fod, sit/bliv m.m. som opvarmning til jagttræningen.
Træn f.eks. 10 minutter lydighed, 10 minutter markering, hold pause. 5 minutter lydighed, 10 minutter dirigering, slut for i dag. Hundens indlæringskurve falder efter 20 minutter, så det er vigtigt at træne korte sektioner og holde pause ind imellem

Træner man mere end en time, er det vigtigt at holde flere pauser, hvor hunden rigtig får lov at koble helt fra, f.eks ved at lade den ligge i bilen ½ time. Træner man uden pauser, risikerer man blot at hunden bliver træt mentalt, og så begynder øvelserne at kikse. Sker dette, så sørg for at slutte af med en positiv øvelse, noget man er sikker på vil lykkedes, giv masser af ros og stop træningen for denne gang.

Det er vigtigt at du bruger meget tydelig kropssprog under træningen, da disse forskellige discipliner ofte kræver at hunden arbejder på afstand af dig. Du skal derfor på afstand med kropssprog kunne tydeliggøre f.eks en retning for hunden.

Markering

Man starter her med dummier, da det er det, hunden er vant til fra lydighedstræningen.
Find en hjælper til at kaste dummien, det giver dig mulighed for at koncentrere dig fuldstændig om din hund.

Lad hunden sidde på plads ved din venstre side, sæt dig evt. på hug ved siden af hunden og få den til at kigge i retning af kasteren. Når hunden har focus på kasteren (som står synlig for hunden) giver du tegn til at dummien kan kastes. Evt. kan kasteren, for at hjælpe hunden, give lyd samtidig med at dummien kastes. Når dummien kastes siger du: ”markér” og peger frem mod dummien med din højre hånd. Når dummien er landet, venter du nogle øjeblikke, inden du lader hunden apportere, sig ”apport” idet du sender hunden af sted.

Du kan med fordel veksle mellem at have hunden på højre og på venstre side af dig. Der kan være situationer, hvor det kan være en fordel at have hunden på ”den forkerte side”, så det er en god ide at vænne den til, at den altså KAN arbejde fra begge sider…

Når hunden er ved at være sikker i enkeltmarkeringer, kan man begynde at øve dobbeltmarkeringer.
Her er fremgangsmåden den samme. Blot kastes med korte mellemrum 2 dummier i stedet for én.
De kastes hhv til højre og til venstre for hundens position, med så stort mellemrum, at hunden ikke får lyst til at bytte undervejs. Kasteren får hundens opmærksomhed med en lyd, kaster den 1. dummy, føreren giver kommandoen ”markèr”, derefter får kasteren igen hundens opmærksomhed med en lyd, kaster 2.dummy og føreren siger igen ”markèr”. Vent nogle øjeblikke, send derefter hunden ud på kommandoen ”apport”. Hunden vælger selv, hvilken dummy, den vil tage først. I langt de fleste tilfælde vil hunden hente den sidst kastede dummy først. Først når hunden er meget rutineret i dobbeltmarkering kan man begynde at forlange en bestemt dummy hentet først.

Når hunden er mere rutineret i både enkelt-og dobbeltmarkeringer, kan man begynde at forbinde skud og markering med hinanden. Fremgangsmåden er den samme, blot afgiver kasteren nu et skud
mens dummien er i luften. Her kan det være en fordel at bruge 2 hjælpere, en kaster og en skytte.
Ellers er fremgangsmåden helt den samme.

I starten trænes markering i et forholdsvis let terræn, jævnt og uden alt for tæt vegetation. Formålet er at træne hunden til at lægge mærke til, hvor dummien falder, og at træne den til at ”huske” hvor dummien faldt. Hunden har ikke som mennesker en hukommelse, den ”fotograferer” nedfaldsstedet og genkender den ud fra ting i terrænet, f.eks. en lille busk eller lignende. Sørg for at kaste et sted, hvor der er noget at markere ud fra.
Når hunden er rutineret i markeringsarbejde, kan man også begynde at træne dette på steder med terrænskifte. F.eks. falder dummien på den anden side af en grøft eller op ad en skråning. Dette er straks meget vanskeligere for hunden, fordi afstandsbedømmelsen ændres.

Ved markeringsarbejde bruges kun kommandoerne ”markèr” og ”apport”, og evt. ”plads” eller hjemkaldsfløjte når hunden har taget dummien op.

Dirigering

Formålet med dirigering er at kunne guide hunden i en bestemt retning. På jagten har man måske set fasanen falde i et bestemt område, men den hund, som skal apportere, har ikke set det. Man skal derfor kunne dirigere hunden ud til det område, hvor fuglen ligger.

Man starter træningen med en ganske enkel lige-ud dirigering. Sørg for at øve dette et sted, hvor det er naturligt for hunden at forsætte ligeud, f.eks på en sti eller en markvej, hvor der er en naturlig afgrænsning til begge sider.
Gå med hunden ud og placer dummien, så hunden ved, hvor den ligger. Læg den f.eks. ud for en gren eller andet, så DU også ved hvor den ligger, eller bedre: brug en stok, så du er helt sikker!
Gå tilbage til udgangspunktet. Sæt dig på hug med hunden på din venstre side, få hunden til at kigge i retning af dummien. Hold din venstre arm ved siden af hundens hoved og peg med udstrakt hånd præcis i den retning hvor dummien ligger. Læg mærke til din hund, og i det sekund, den kigger i den rigtige retning lader du den gå. Støt hunden på vej ud med én eller anden kommando, f.eks. ud, ud, ud, ud eller ja, ja, ja, ja, så længe hunden er på vej i den rigtige retning.

Ha’ fløjten klar. Når hunden nærmer sig det sted, hvor dummien ligger bruger du områdefløjtet.
Derfor er det yderst vigtigt at du ved præcis hvor dummien ligger. Fløjter du på et forkert tidspunkt, fortæller du jo hunden at den skal søge i et forkert område.
Efter ganske få gange vil hunden have opfattet at områdefløjt betyder: søg i dette område.
Når hunden har dummien bruger du hjemkaldsfløjt.

Når hunden har forstået, hvad det drejer sig om ved lige-ud dirigering, kan du begynde at indlære bag-ud dirigering. Lav 2 punkter på en lige linie, f.eks. med små stokke. Gå med hunden fra udgangspunkt, forbi 1. stok og læg dummien ved 2.stok. Gå tilbage og sæt hunden af ved 1.stok. Derefter går du selv tilbage til udgangspunktet. Når hunden kigger på dig dirigerer du den bagud, med kommandoen ”back” samtidig med at du holder begge arme op over hovedet med håndfladerne fremad og ”kaster” overkroppen frem. Sørg for at være meget tydelig i dit kropssprog, så hjælper du din hund bedst.
Støt hunden på vej ud; ja, ja, ja… Husk at have fløjten klar og brug områdefløjt når hunden nærmer sig dummien. Når hunden samler op bruger du hjemkaldsfløjte.

Derefter skal man til at lære hunden dirigering til højre og venstre. Her er det en god ide at anvende nogle stokke. Her er et eksempel på, hvordan man kan gribe det an. Placer 4 stokke som et T, 3 på en lige linie med ca. 25 m mellem hver. Den 4. stok placeres ud for den midterste, afstand ca. 20 m.
Start ved den 4. stok. Gå med hunden til den midterste stok og kast en dummy ud til enten den højre eller venstre stok. I starten kastes kun én dummy ud. Sæt hunden af og gå selv tilbage til den 4.stok.
Afvent at hunden kigger koncentreret på dig, og send den så ud til den side, hvor dummien ligger. Her bruges hele armen og overkroppen ”kastes” i den retning, man sender hunden. Husk at bruge områdefløjt så snart hunden nærmer sig dummien. Gør dette flere gange, og skift mellem højre og venstre side. Husk hele tiden at bruge tydelig kropssprog. På 20 m’s afstand kan man snakke til hunden, men den skal vænnes til at reagere lige så meget på dit kropssprog som på din stemme. Senere kan dirigeringen til højre eller venstre være over meget længere afstand, og så kan du ikke længere kommunikere med hunden med snak, kun med kropssprog og med din fløjte.

Når hunden reagerer på dine armbevægelser og går til den rigtige side hver gang, kan du begynde at kaste en dummy ud til begge sider. Du bestemmer så, fra hvilken side, hunden skal apportere først.
Når den første dummy er hentet hjem, går du tilbage til den midterste stok med hunden og får den i ro. Gå tilbage til den 4.stok og send så hunden ud til den sidste dummy

Når hunden er ved at være sikker i dette, skal du begynde at lægge dummierne ud, så hunden ikke ser hvor de er. Du skal så dirigere hunden hen til dem.

Sidste trin under denne disciplin er dirigering med stop. Det kan være ret vanskeligt at lære hunden at stoppe, når den suser af sted i fuld fart. En måde, hvorpå man kan indlære sit/stop fløjte er følgende: Ved lydighedstræning bruges sit-fløjten HVER gang hunde skal sætte sig. Det fatter de fleste ret hurtigt, men det kan være utrolig svært at overføre det til en anden øvelse. Betingelsen for at du kan træne stop er dog, at hunden kender sit/stop fløjte signalet.

Lad hunden løbe frit. Forsøg at fløjte sit/stop, og i det sekund, hunden reagerer ved at sætte sig, kaster du en dummy til den! - når den har prøvet det nogle få gange vil den sætte sig med det samme fløjten lyder og vente spændt på den dummy, som er på vej. Denne øvelse tager tid for de fleste. Man kan også indlære det ved at sætte hunden af og gå ca. 50 m væk fra den. Kald hunden ind og når den er ca. halvvejs hjemme bruger du sit/stop fløjten samtidig med håndbevægelse (hold hånden op med håndfladen ud mod hunden, på samme måde som man gør når man starter med at lære hunden at blive siddende mens man går fra den) Lykkedes det at få hunden til at stoppe op og sætte sig, skal belønningen falde øjeblikkelig: en dummy kastes til hunden.

Når dette er indlært, skal man til at kombinere disse ting: lige-ud, stop, højre/venstre, back….
Jo mere man kobler på, jo vigtigere bliver det at hunden hjælpes mest muligt med håndsignaler, kropssprog og fløjte.

Et lille tip

Har man problemer med at få hunden til at blive siddende, når man går væk fra den, kan dette også indlæres forholdsvis nemt. Princippet er det samme som ved indlæring af stop. Belønningen skal falde lige på stedet….
Nogle hunde er utrygge, når deres fører går fra dem. Er de det kan det være svært at fortælle dem at de skal blive siddende, jo mere bister man lyder, jo større tendens til at følge efter føreren.
Sæt hunden af, gå så langt væk du kan, uden at hunden rejser dig. Vend dig om og lad hunden sidde nogle øjeblikke, ros og kast så en tennisbold hen over hovedet på hunden.
Efter nogle ganske få gange vil hunden sidde tilbage forventningsfuld og blot fokusere på hvornår bolden kommer, og ikke på, at du går fra den…. På denne måde får hunden belønningen (= tennisbolden) bag sig og ikke hjemme hos føreren. Det betaler sig at blive siddende og vente….

Frit søg

For at ”fortælle” hunden at der er noget derude, den skal søge efter, starter man denne disciplin med at hunden ser på mens dummierne bliver lagt ud. Afmærk området, hvor søget skal ligge, eller lav det et sted, hvor der er en naturlig afgrænsning. Sæt evt. nogle stokke op, hvor dummierne skal være (så kan man finde dem igen, hvis ikke hunden finder dem…) Sæt hunden af. Gå ud i området, som til en begyndelse ikke bør være mere end ca. 20 x 20 m. Kast dummierne ved stokkene, sørg for at hunden markerer at dummierne bliver kastet. Brug 8-10 dummier.
Gå tilbage til hunden, sæt dig på hug med hunden på din venstre side. Brug højre arm og vis hunden retningen ud i området, send hunden af sted med kommandoen ”søge”.
Lad hunden arbejde selvstændig, den har markeret dummierne da de blev kastet, så den ved, at de er der. Altså ingen dirigering, hunden skal selv arbejde. Når hunden finder en dummy bruges hjemkaldsfløjten. Hvis hunden gør tegn til at ville søge videre med dummien i munden, så kald og løb evt. alt hvad du kan væk fra hunden. Den skal IKKE have lov at søge videre og den skal IKKE have lov at bytte til en anden dummy på vej hjem. Når hunden har hentet 3-4 stykker stoppes.
Man må ALDRIG lade en nybegynder tømme et område. Den skal ALTID kunne stole på at der ER noget derude, når den sendes af sted, derfor er det vigtigt kun at lade den hente nogle få stykker.

Når hunden har prøvet det mange gange, og ved, at der ligger noget derude, kan man begynde at lægge dummierne ud, uden at hunden ser på. Den er nu så erfaren, at den skal stole på jeres kommando og give sig til at søge selvstændigt. Når det er et frit søg skal hunden arbejde på egen hånd. Du skal kun blande dig, hvis den går helt uden for området, altså ingen områdefløjt eller lignende mens hunden arbejder. Går den i stå, så kald den hjem og send den ud igen….Lad være med at hjælpe hunden ”bare lidt”. Det eneste du får ud af det er, at du får en hund, som ikke kan arbejde selvstændig, den vil hele tiden kigge på dig for at få instruktioner! – lær den at arbejde selvstændig helt fra starten, hvilket du gør ved at give den tonsvis af ros, når den finder noget derude, og ved IKKE at sige noget, så længe den arbejder (= bruger næsen)

Dummier / vildt

Al træning starter altid med én eller anden form for dummy. Når hunden har lært at apportere, skal man til at bytte dummierne ud med vildt! – man bør selvfølgelig introducere hunden til vildt, allerede som hvalp, men det skal kun være introduktion, ikke i forbindelse med apporteringstræning. I starten gælder det kun om at få hunden til at tage vildtet i munden, du skal ikke samtidig forlange at den komme hjem og sætter sig foran dig og afleverer vildtet pænt til dig. Afleveringerne trænes med dummier, indtil det sidder fast.

For at ”tænde” hunden på vildt kan man evt. binde en snor om halsen på en due eller and og på den måde gøre vildtet ”levende” for hunden, så dens byttedrift vækkes. På et eller andet tidspunkt er hunden så tændt at den blot snupper vildtet uden at tænke over, hvad det er, den tager i munden, og så er det ROS i samme sekund, og KUN MENS hunden stadig har vildtet i munden. Smider den vildtet er der absolut ikke mere ros. Man kan så utrolig nemt komme til at rose hunden for IKKE at tage vildtet. Vi har set det gang på gang: man kaster et stykke vildt, sender hunden ud…hunden snuser, og hvad gør føreren?? – står og opmuntrer hunden ”hvor er du dygtig!” – det er den absolut IKKE, for den gør jo ikke det, den har fået besked på, nemlig at apportere! – så ejeren står faktisk og roser hunden for IKKE at tage vildtet! – dette er meget vigtigt at huske, det gælder ikke blot i forbindelse med apportering af vildt, men i alle sammenhænge: hunden skal kun have ros, når den gør det, den har fået besked på! – man ser det også tit i forbindelse med aflevering: hunden kommer hjem med dummy, ejeren får dummien og roser hunden! – rosen skal være MENS hunden har dummien i munden, ikke når ejeren har den i hånden! – en anden ting i forbindelse med det at komme hjem med noget: tag dog imod hunden! – ikke dummien. Hunden har trods alt kostet en hel del mere end dummien! – nej, det er ikke grunden, men vis dog hunden at du er glad og stolt over at den kommer hjem til dig, i stedet for at vise hunden at dummien er meget vigtigere for dig end den er!

Start med f.eks. duer, de er ikke tunge, og man kan nemt sætte en elastik omkring krop og vinger, så den er ”samlet” og fast som en dummy. Når hunden apporterer duer uden problemer, kan man begynde at præsentere den for andre former for vildt, men under oplæring er det utrolig vigtigt at du ikke bruger dårligt vildt, noget som lugter grimt. ALTID frisk vildt til begynderhunde, og vil du hjælpe hunden, så brug kun duer og ænder i starten, ikke måger, krager eller f.eks. krikænder.

Vent også med fasan. Vi har hørt flere sige at når først hundene har prøvet at apportere fasan, vil de helst ikke tage andre fugle. På en markprøve kan man kunne ud for al gangbart vildt, d.v.s. også krikænder og fasaner, så selvfølgelig skal man på et tidspunkt træne med disse vildtarter, men IKKE i starten! – det samme gælder kanin/hare.

Tolling

Ja, hvad er nu det? – formålet er at lokke ænder på skudhold. Det gøres ved at lade hunden lege med et eller andet ved vandkanten, bold, pind eller hvad man nu har lyst at anvende.
I praksis kan tollingen strække sig over meget lang tid, og i flere omgange. Når man skyder første gang er alle ænder jo lettet, og tollingen kan begynde forfra…
Hvordan viser man nu hundens evner i den retning i en test situation, hvor der sandsynligvis ikke er nogle ænder at lokke til…tja, det gør man ved at lade hunden lege med bold, pind eller andet i nærheden af vandet. Når hunden har hentet bolden nogle gange, kaldes den i ro, for derefter at starte forfra med at kaste bolden for hunden nogle gange….
MEN her afviger vores opfattelse nok en del fra Tollerbrugsprøven og det udkast, der foreligger til Tollerjagtprøve. Som prøverne i dag bliver udført bliver hundene stresset helt unødvendigt op! – man kaster bolden af sted, hunden farer af sted og laver en perfekt apportering! – men er det det, der lokker ænderne til? – efter vores opfattelse: næppe! – og forestil jer lige at hunden skulle fortsætte i det tempo over lang tid og i flere omgange på en andejagt! – hunden ville blive fuldstændig forvirret og udkørt.
Efter vores opfattelse kan tolling sagtens foregå i et mere adstadigt tempo, uden at stresse hunden unødvendigt. Man kaster en bold, pind eller lignende, lader hunden hente, men det gør altså ikke noget at hunden lige tager et svinke ærinde ind i nogle buske inden den kommer hjem, og kommer den ikke med bolden, så kaster man stille og roligt en ny ting til hunden….det kan så være at den kommer i tanke om det først kastede og henter det i stedet for. Ganske fint! Hunden hygger sig og snuser her og der! – men stadig er halen i bevægelse, og hunden bevæger sig, det er jo det, der skal til for at lokke ænderne ind, ikke et decideret ræs, hvor hunden ikke kan kunne hurtigt nok ud og ind igen….
Denne disciplin egner sig efter vores mening ikke specielt godt til en test, hvor der hurtigst muligt skal køres nogle hunde igennem testen, for at testen kan være rentabel.

Når du starter med at træne det, så lad være med at piske hunden op til et hæsblæsende tempo, lad den arbejde stille og roligt, så længe den løber frem og tilbage og snuser lidt på stranden, er det OK, den skal selvfølgelig ikke gå i vandet, for det skræmmer jo ænderne væk, men tag jer tid! – på en jagt bliver ænderne altså ikke lokket ind på 5 minutter, hvor hunden ræser frem og tilbage efter en bold…..

En meget vigtig ting at træne er passivitet, eller man kan også kalde det selvkontrol! – sæt dig ved en sø eller f.eks. på en bænk, hvor der går andre mennesker og hunde forbi, det kan sagtens være på byens torv. Lær hunden at man sagtens kan sidde stille mere end 1 minut ad gange, uden at der skal foregå noget som helst. Bliv siddende og lav absolut ingenting. Mange hunde vil efter kort tid begynde at kigge på dig: øhh hvad laver vi? – skal der ikke snart ske noget? – hvis du ignorerer hunden og stadig bare bliver siddende, så vil hunden til sidst lægge sig og afvente. Når hunden har lagt sig og er helt i ro, så kan du rose hunden stille og roligt, ikke noget med overdreven ros, blot stille og roligt, og så kan I gå videre. I har nu belønnet hunden for at være passiv. Måske lyder det mærkeligt, men det er nu engang jer, der bestemmer, hvad der skal ske, ikke hunden. Og tollerne har rasende godt af at lære selvkontrol!

Skud

Hunden skulle gerne blive vænnet til skud allerede fra hvalpetræningen. Sørg for ikke at påvirke hunden negativt, når der skydes. Stå med hunden i line, helt afslappet og lad som ingenting, når der bliver skudt! – ikke snakke til hunden, ingen godbidder…. Hvis hunden ser at du slet ikke tager notits af skuddet, så finder den ud af at det jo er helt OK, far eller mor hørte det vist ikke, så det var nok ikke noget slemt….
Men snakker du til hunden eller fodrer den med godbidder, så kunne det jo være at det var noget man skulle være lidt nervøs for – eller hva’? – med ynk forstærker du blot hundens opfattelse af at det var farligt! – og med godbidder på et forkert tidspunkt kan du på et splitsekund have rost hunden for at reagere negativt på skud!
Sørg altid for at de første skud er på lang afstand! – når hunden har vænnet sig til det, kan skytten rykke nærmere og nærmere, for til sidst at stå få meter fra hunden. Sultresultatet skulle gerne være at du kan stå et par meter fra hunden (uden snor) mens der bliver skudt, og at hunden blot kigger opmærksomt ud i terrænet for at se, hvor der faldt noget ned….

Senere er det jagtgevær og ikke blot startpistol, der skal arbejdes med….Det giver en højere lyd, men der kommer også et andet aspekt ind her, for hurtigt vil hunden forbinde jagtgevær med apportering = sjovt! – så kommer der måske et andet problem ind, noget, man ellers har haft helt styr på: knaldapportering! – hunden, som ellers altid venter til den får lov, begynder lige pludselig at knaldapportere! – hvorfor nu det? – simpelthen fordi synet af jagtgeværet for hunden betyder at der nu skal ske noget meget sjovt, så den KAN simpelthen ikke vente….træn igen selvkontrol! – lad f.eks hunden gå efter skytten, sæt dig med hunden, mens der skydes og kastes. VENT til hunden slapper helt af, ros hunden stille og roligt, og gå så væk derfra!! – det var ikke dens tur i dag! – hård kost, ja, men hunden skal lære at det ikke altid er den, der skal i arbejde, fordi der skydes eller kastes…

God fornøjelse med træningen! – har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os og høre, om vi evt. har forslag til løsning af et givet problem…..vi har efterhånden trænet mange hunde, og dermed oplevet næsten alt hvad man kan komme ud for på træningspladserne, men derfor være ikke sagt at vi har løsninger på alt. Men vi forsøger gerne at give gode råd videre.

Kurt & Anne Marie