Racen, FCI og DKK
En racehund er ikke blot en tilfældig blanding af forskellige hunderacer. Inden en race kan anerkendes som en ”ren” race går der mange år med målrettet avlsarbejde. Tolleren ”opstod” allerede omkring 1870. Indtil racen blev anerkendt af CKC (Canadisk Kennel Klub) i 1945 var der således gået omkring 75 år med mere eller mindre målrettet avl.

Nationale kennelklubber som CKC og DKK (Dansk Kennel Klub) kan godt anerkende en race inden racen bliver FCI anerkendt. FCI (Federation Cynologique International) er den overordnede kennelklub for alle nationale kennelklubber. Først når en race kan dokumentere hundenes aner i mindst 3 generationer anerkender FCI en race. Tollerne blev anerkendt af FCI i 1981, 35 år efter anerkendelsen i CKC.

Som I kan se kan det dreje det sig om mange års avlsarbejde og mange generationer, inden en
race er anerkendt som en ”ren” race. Disse mange års arbejde må nutidens opdrættere værne om ved hele tiden at have FCI’s racestandarden for øje i avlen.

Der findes såkaldte kennelklubber eller registreringsforbund rundt om i verden, som IKKE hører under FCI. Disse organisationer registrerer måske nok hunde med en stamtavle, men kun Tollere med en FCI godkendt stamtavle kan bruges i avl, udstilles eller gå til officielle prøver i Danmark. I f.eks. Tyskland registreres en del Tollere udenfor VDH (Tysk Kennel Klub) eller DRC (Tysk Retriever Klub), først og fremmest for at omgås gældende avlsrestriktioner som sundhedscheck af forældre eller præmieringskrav. Hvis man ønsker at købe en Tollerhvalp i Tyskland er der således god grund til at checke hvordan hvalpen bliver registreret, inden man køber den.

Registrering af hvalpe foretages i Danmark udelukkende af DKK. DKK administrerer Dansk Hundestambog og har aneoplysninger om Tollerne i mange generationer. Når en opdrætter har et kuld hvalpe sendes en registreringsanmeldelse til DKK. Ud fra oplysninger om far og mor til hvalpene kan DKK lave stamtavler i 3 generationer, dvs stamtavler med navn og registreringsnumre på forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Man kan mod betaling få lavet en stamtavle i 5 generationer for en given hund, hvis man ønsker at lave ”slægtsforskning” ud over det, man kan se på en almindelig stamtavle.

Ønsker man at fordybe sig endnu mere i hundens aner, kan man på Internettet finde en database med stamtavler på omkring 10.000 Tollere. www.breedbrowsers.com.
Der er ud over stamtavler i 5 generationer også en masse billeder af ”historiske” Tollere, absolut et besøg værd.

Specialklubben – Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub
I 1997 blev der dannet en specialklub for Tolleren i Danmark, Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub. En specialklub har til opgave at fremme kendskabet til racen og at værne om racen ved at vejlede om hensigtsmæssig avl samt at bevare og/eller forbedre racens kvaliteter i forholdt til standarden, under hensyntagen til sundhed, temperament, brugsegenskaber og eksteriør. Klubben skal desuden udgive et medlemsblad og afholde aktiviteter for medlemmerne rundt om i hele landet.
Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub er en specialklub under DKK og er medvirkende til at fastsætte de krav, man finder nødvendige for at racen fortsat kan leve op til standarden i alle forhold. Kravene skal være velbegrundede og skal altid godkendes af DKK.

(sakset med forfatterens tilladelse fra “Nova Scotia Duck Tolling Retriever”, - en bog i DKK og Atelier’s serie om Racehunde i Danmark)