Har fået nogle dejlige hilsner den sidste tid…
Først fra Schweiz, fra Chiquita, Shaggy Toller’s Ma-Bel Cinnamon, datter af Shaggy Toller’s Milli-Max Maico og Flyingtoller’s Isabella. Chiquita trives og nyder livet i Schweiz. Hun har gennemgået alle former for sundhedscheck og alt OK, hun er udstillet med fint resultat, men har haft problemer med at bestå temperamentstesten-TAN- fordi hun er reserveret og ikke kaster sig ud i vild leg med folk hun ikke kender!
Her er et billede af den smukke pige!
I Hurup har Milton, søn af Shaggy Toller’s Playmate For Puff og Shaggy Toller’s Shady Samantha,udviklet sig til en lille lømmel - der bliver for øjeblikket afprøvet grænser, men han er lærenem og det går rigtig fint til træning. Når far sejler ud i en båd og man gerne vil med, hvad gør man så? - man hopper da i baljen og svømmer ud til far!
I Tune er Enzo faldet rigtig godt til. Enzo er søn af Marshland’s Offshore Adventure og Cinnstars Redhead Aquila og er een af de hvalpe, som først rejste hjemmefra her først på sommeren. Enzo har været med på campingferie og har nydt det i fulde drag. Familien mødte mange søde og smilede mennesker på campingpladsen og fandt efterhånden ud af at det var Enzo, de smilede til og ikke dem
Her venter den smukke dreng på at få en godbid af Siff
August 25th, 2010 at 9:10 pm
Hvis Enzo bor i Tune ved Greve og Roskilde, tænkte jeg det kunne være hans forældre ville mødes i hedeland en dag eller noget. Så kunne han lege med hans søster Kiwi,vi bor også i Tune. Synes det kunne være hyggeligt. Hilsen sussi og kiwi.