Der er den sidste uges tid kommet flere hilsner fra nogle af vores hvalpe, men tiden har ikke rigtig været til opdatering her på siden….
Liva (Shaggy Toller’s Wild N’ Lonely Liva, datter af Shaggy Toller’s Ce-Li’s Wild Child og Shaggy Toller’s Lonely Bellucas) er faldet godt til i Ulvedal sammen med Mischa. De 2 er rigtig gode venner og holder sammen som ærtehalm :-) - her er lige et billede af de 2 smukke piger
Enzo, Shaggy Toller’s Aquila’s Last Surf, er ved at vænne sig til biler og busser, noget han ikke lige var så vild med i starten. Han elsker at komme ud og gå tur og hver dag er han med for at bringe og hente Siff i børnehaven - der er han blevet meget populær og flere af børnene og de voksne skal lige ud og hilse på ham. Enzo er søn af Marshland’s Offshore Adventure og Cinnstars Redhead Aquila
Fik også hilsen fra Ursus, Shaggy Toller’s Midnight Special, søn af Shaggy Toller’s Red Moon Rocky og Shaggy Toller’s Miramichi’s Beauty.
På et tidspunkt kaldte jeg dette kuld for “selvmordspiloterne” - Ursus’s bror lavede de mest forfærdelige spring efter og over alting, så han slog sit ene knæ noget så gevaldigt, men heldigvis var der ikke noget brækket - blot en kæmpe blodsamling….
Ursus hører åbenbart under samme kategori :-) han lavede et stagedive fra en brændestabel - det resulterede i et brækket ben, en lang, lang tur gennem skoven med en hvalp på armen, dyrehospital med weekendtillæg m.m. - gips i 4 uger. Ursus pillede gipsen af mindst 10 gange, så det var ret heldigt at ejeren selv kunne lægge nyt på, da skaden hører ind under ejerens profession. Ursus er i dag helt uden men efter bruddet.
Ejerne beretter om en aktiv hund, med en vis evne til at gøre sig møgbeskidt og dyngvåd på rekordtid. Når han kommer i nærheden af vand kommer han nærmest i en psykostisk trance - pinde - vand - hente :-) Ursus elsker børnene - de elsker ham og uden for døren har han Rude Skov til sin rådighed - hvad kan man ønske mere at et dejligt hundeliv?
Skriv en kommentar