Een af mine kollegaer havde været så sød at gemme en avis til mig. Der var et par sider med Bella og hendes ejere fra Fredericia. Der var et link til Wiegaarden, hvor man kunne se billeder fra udstillingen i Fredericia, så det skulle jeg da lige kigge på. Hvis man går ind på siden www.hunden.dk kan man vælge årstal og hvilken udstilling man gerne vil se billeder fra.
Der var en masse billeder fra udstillingen, men det var selvfølgelig billederne af Tollerne, jeg kiggede mest efter
- der var en masse billeder af både Bella, “lillesøster” Beauty og af Mikkel, som jo blev Bedste Hvalp samt en Toller, som jeg ikke er helt klar over, hvem er…
Ellers lyder det til at det går godt med de hvalpe, der er rejst for en uges tid siden. Milton (fra Cindy og Scooby’s kuld) protesterer højlydt over at blive ladt alene om natten - med deraf følgende søvnmangel for hans ejere - men det er kun om natten - om dagen kan han godt være alene….
I dag er Bianca rejst til Fyn, hvor hun med tiden skal forsøge sig som jagthund. Hun viste rigtig gode instinkter for apportering, da hendes nye ejere hentede hende. Vi havde taget et par duer op af fryseren til labradorhvalpene, så den brugte vi lige til en omgang demo - spontan opsamling, korrekt greb, æresrunde, men kom og afleverede fint. Da duen blev lagt væk havde hun den stadig “i næsen” - hun blev ved med at søge de steder, hvor den havde ligget og var også helt klar over at den lå på bordet. Hun forsvandt et kort øjeblik - og så kom hun med en….due! - det var een af de duer, der havde været brugt til hvalpene for et stykke tid siden, men p.g.a manglende renovation i ca. 6 uger, lå den i en pose med andet affald - faktisk blot lidt indtørret, men det har jo også været frostvejr de sidste mange uger. Dygtig hund! - så fik hun lige lov at prøve een af de store tunge 2 kg kanin dummier fra Kragborg - heller ingen problemer - den apporterede hun som om hun aldrig havde lavet andet…..det bliver spændende fremover at høre om hendes jagter
Skriv en kommentar